• info@kontrakter.nu

Det skal du vide om 14-dages reglen

Det skal du vide om 14-dages reglen

Det skal du vide om 14-dages reglen

Skal du til at flytte, er det vigtigt at have lejekontrakten på plads. Hvad enten det er første, anden eller syvende gang, du flytter, kan det altid virke meget uoverskueligt. Ens værste mareridt er at ende i kløerne hos en beskidt udlejer, der kun er ude på at tjene penge. Derfor er det vigtigt at helgardere sig, og her kommer 14-dages reglen ind i billedet. Denne artikel giver dig svar på, hvad denne regel gå ud på, og hvorfor den er så vigtig at følge.

Hvad er 14-dages reglen?

14-dages reglen er til for at gøre det lettere for lejeren. I 2015 blev der nemlig indført en ny lov, der skulle gøre det lettere for lejere at klage over fejl og mangler i den lejlighed, de lejer. Loven siger, at du som lejer har 14 dage fra indflytning til at melde alle fejl og mangler til din udlejer. Nogle gange går det nemlig lidt hurtigt, når du er ude til fremvisning, og ofte viser det sig, at der er lidt flere fejl hist og her, end du først havde regnet med. Den nye lov giver lejeren 14 dage til at sende en detaljeret oversigt til udlejeren, der beskriver disse fejl og mangler. Et bonus tip er, at det er en rigtig god idé at sende billeder med som dokumentation. Denne oversigt skal udlejeren underskrive, og på denne måde sikrer du dig, at din udlejer ikke vil have betaling for fejl og mangler i boligen allerede ved indflytning.

Undgå at blive snydt

Det er essentielt, at du husker på denne 14-dages regel, når du flytter ind i en ny bolig, da det kan spare dig for alverdens fremtidige konflikter med din udlejer. Du sidder selv på ”bevismaterialet” og ved at få udlejeren til at underskrive, kommer de ikke efter dig ved fraflytning. Hvis din udlejer ikke vil skrive under på din oversigt over lejlighedens fejl og mangler, kan du kontakte huslejenævnet. Huslejenævnet er til for at afklare fakta og give et objektivt syn på sagen. De kan bruges som en sikkerhedsfaktor, og giver de dig ret i dine afmærkninger i forhold til boligens stand, skal udlejeren skrive under ifølge loven. Ved at gennemføre dette tjek og ved at sende en detaljeret oversigt, kan du flytte ind i din nye bolig med ro i maven.

admin